Kort fortalt hvad er

FLEXLEASING?

Flexleasing betyder kort og godt, at du leaser en bil uden registreringsafgift og betaler forholdsmæssig registreringsafgift de måneder, hvor bilen er på danske nummerplader.

Ifølge registreringsafgiftsloven, kan du kun benytte denne leasingform, med mulighed for at betale forholdsmæssig afgift, ved at benytte flexleasing via et leasingselskab.

Når registreringsafgiften betales løbende, er bilerne likviditetsmæssigt ikke så hårdt belastede, som købte biler eller leasede biler med fuld afgift., som tommelfingerregel kan det betale sig ved biler der med fuld registreringsafgift koster fra kr. 275.000,-

 

Fordele ved Flexleasing

Der er mange fordele ved flexleasing af brugte biler særligt omkostningerne ved afskrivningen ifht. ved et almindelig bilkøb.

Ved flexleasing skal du nemlig ikke binde den samme sum penge, som hvis du købte en ny/nyere bil med 150% i registreringsafgift.

Det er endvidere økonomisk attraktivt at flexlease biler, som kun anvendes en del af året, idet der kun betales registreringsafgift for den del af året, hvor bilen anvendes.

Særlig interessant er nyere brugte biler mellem 3-6 år, hvor det største værditab på bilen er taget af andre.

Disse biler er interessante, da beskatning af værdien af fri bil følger handelsværdien og ikke nyvognsprisen, og SKATs beregningsprincipper for registreringsafgiften nedsættes særligt, når bilen bliver 3 år.

SPLITLEASING

Splitleasing, også kaldet deleleasing, er ofte en rigtig god løsning til dig, der bruger bilen både privat og arbejdsrelateret. Splitleasing er særdeles attraktivt for dig med stort arbejdsmæssig kørselsbehov og mindre privatkørsel. Typisk skal du have en privat andel på under 30%, før du bør overveje splitleasing.

 

I sin enkelthed er splitleasing en fordeling af udgifterne til bildrift mellem privat og erhverv og giver rigtig god mening i tilfælde hvor størstedelen af bilens kørte kilometer køres i virksomhedens regi.

 

Splitleasing er velegnet til både luksusbiler og biler på de såkaldte ”papegøje” plader, og der er mange penge at spare for både virksomhed og medarbejder.

.

Krav der skal være opfyldt

  • Der skal indgås to skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og arbejdsgiver samt leasingselskabet og arbejdstager.
  • De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
  • Leasingydelsen skal, for hver af parterne, indbetales direkte til leasingselskabet.
  • Hver af parterne skal alene hæfte for egne forpligtigelser i relation til leasingselskabet.
  • Der skal føres et kørselsregnskab over erhvervskørsel/privatkørsel, som altid kan dokumenteres. Dette kan løses med en elektronisk kørebog.

 

 

Kontakt

Indehaver/sælger

Michael Hemmer

+45 40808320

mh@dst-aps.dk

Kontakt

Indehaver/sælger

Henning Jensen

+45 40808321

hj@dst-aps.dk

Copyright @ All Rights Reserved